S÷guganga ß Eskifir­i 22. oktˇber 2005


S÷gugangan um Eskifjar­arbŠ var sÝ­ust Ý r÷­ ■riggja slÝkra ■ar sem r÷lt var um eldri bŠjarhlutana Ý Fjar­abygg­ undir lei­s÷gn sta­kunnugra.
┴ Eskifir­i haf­i Hilmar Bjarnason lei­s÷gn. Hann man tÝmana tvenna og er stßlminnugur ■rßtt fyrir hßan aldur. Hilmar hefur unni­ miki­ starf a­ var­veislu bygg­as÷gu Eskifjar­ar.

Fari­ var um hverfi­ milli Grjˇtßr og Lambeyrarßr, ■ar sem ß­ur hÚt ┌tkaupsta­ur. Ůessi hluti bŠjarins er afar ßhugaver­ur fyrir ■ß sem unna g÷mlum og fallegum h˙sum.

PÚtur S÷rensson var okkur innan handar me­ upplřsingar um h˙sin hÚr innß sÝ­unni.



Gamla b˙­.
Sjˇminjasafn Austurlands ß Eskifir­i er Ý g÷mlu verslunarh˙si sem verslunarfÚlagi­ Írum & Wulff bygg­i um 1816. Carl D. Tulinius sem var starfsma­ur hjß fÚlaginu, keypti verslunina um 1860 og rak hana til dau­adags ßri­ 1905. Ůß tˇku afkomendur hans vi­ og k÷llu­u fyrirtŠki­ C.D. Tulinius efterf÷lgere og starfa­i ■a­ til ßrsins 1912. ┴ ■eim tÝma var byggt nřtt verslunarh˙s og vi­ ■a­ hlaut eldra h˙si­ nafni­ Gamla-B˙­ og hefur ■a­ haldist alla tÝ­ sÝ­an. Gamla-B˙­ hefur ■jˇna­ margvÝslegum hlutverkum Ý bŠjarfÚlaginu, eftir a­ verslunin var flutt, fyrst sem pakkh˙s og sÝ­ar fiskgeymsla, vei­arfŠrageymsla o.fl.
á Byrja­ var ß endurbyggingu h˙ssins ßri­ 1968 og var ■a­ ■ß flutt ofar Ý lˇ­ina til ■ess a­ rřma fyrir vegaframkvŠmdum og ßri­ 1983 var verkinu loki­. Ůß var b˙i­ a­ ßkve­a stofnun Sjˇminjasafns ß Eskifir­i og var ■vÝ komi­ fyrir Ý h˙sinu.


Hilmar Bjarnason.


Listskreyting eftir Baltasar ß frystigeymslu Eskju. H˙n var bygg­ 1982


Vi­ Grjˇtß


SÚ­ inneftir, frß Grjˇtß. HÚr hÚt ß­ur Framkaupsta­ur. Fyrir mi­ri mynd er Strandgata 37, Zeuthenh˙s (me­ f÷lblßu ■aki og kvisti), byggt 1870.
Litla svarta h˙si­ til hŠgri ß myndinni er TungustÝgur 3c, Jensensh˙s, elsta Ýb˙­arh˙s Eskifjar­ar, byggt ßri­ 1860.


Strandgata 41, BakarÝi­, byggt 1908, fyrsti eigandi Jˇn Ůorsteinsson.


Vesturhli­ BakarÝsins.


Strandgata 43, heitir Hnitbj÷rg, byggt 1960. Ljˇsmyndastofa Vilbergs Gu­nasonar.


Strandgata 46, Austrah˙si­ eins og ■a­ er kalla­ Ý dag, hefur gengi­ undir n÷fnunum Framnes e­a Sundf÷rsh˙s, byggingarßr 1880.


Augu og eyru me­ Hilmari.


H˙sin ne­st vi­ KirkjustÝg.
Til vinstri (gult h˙s) KirkjustÝgur 2, Brynjˇlfsh˙s, byggt 1906.
Fyrir mi­ju (rautt h˙s), KirkjustÝgur 3, VÝ­ivellir ß­ur kalla­ Nřji skˇli, byggt 1882.
Til hŠgri (hvÝtt) KirkjustÝgur 1a, Bjarkarlundur/Larsensh˙s, byggt 1883.


Lagning hitaveitu er Ý gangi ß Eskifir­i og bŠrinn ■vÝ meira og minna sundurgrafinn


Allir regnbogans h˙salitir.


KirkjustÝgur 1b, ┴lfhˇll e­a Arnˇrsh˙s. Byggt ßri­ 1897.


KirkjustÝgur 5, Brekkuh˙s/SnŠfell, byggt 1883. Heimili Hilmars og Sigr˙nar konu hans.


KirkjustÝgur 7, M˙li byggt ßri­ 1923.


KirkjustÝgur 8, GrÝmssta­ir, byggt 1955.




LÝti­ vi­arklŠtt h˙s me­ grŠnu ■aki (ß mi­ri mynd), T˙ngata 12, Merki, byggt 1885.


Merki.


Kirkjan, T˙ngata 9b, byggt 1900.
H˙n hefur veri­ afhelgu­ og er n˙ til s÷lu




═ kirkjunni




Predikunarstˇllinn.


Ljˇsakrˇnan fallega Ý g÷mlu kirkjunni.


Hˇlmatindur gnŠfir yfir, 980 metra hßr.


T˙ngata 10, Finnsh˙s, ber a­ vÝsu fleiri n÷fn, h˙s Gy­u Thorlacius.


Erum vi­ st÷dd Ý n˙tÝma ?


T˙ngata 11a, Melsta­ir 2, byggt 1895. Byggt var vi­ h˙si­ me­ ■vÝ a­ lyfta ■akinu a­ ofanver­u.


BakkastÝgur 8, Kirkjubˇl e­a Jˇnsh˙s, upprunalega byggt 1928, endurbyggt 1958.


BakkastÝgur 9b, Bjarg, byggt 1929.


┴s, lÝti­ hvÝtt h˙s me­ rau­u ■aki stendur fyrir ofan M˙la. Er vi­ T˙ng÷tu n˙mer 16, byggt ßri­ 1888. ┴s var lÝka nefnt Eyjˇlfsh˙s.


Bakki, BakkastÝgur 7b, byggt ßri­ 1914.


Svalbar­, BakkastÝgur 17, byggt ßri­ 1930.


Karlssta­ir (Gar­sh˙s), KirkjustÝgur 4, byggt ßri­1963.


Hei­arbr˙n, BakkastÝgur 15, byggt ßri­ 1910.


T˙ngata 7, byggt ßri­ 1965. Ůetta var yfirleitt kalla­ Hadda h˙s ß me­al okkar krakkanna. (PÚtur)


T˙ngata 11b, KirkjubŠr (Glerh÷ll), byggt ßri­ 1925.




Fossgata 3, Litli Bakki, byggt 1942.


┴ lei­ Ý MelbŠ, fÚlagsheimili eldri borgara, fyrrum leikskˇla.


┌teftir efst er vegurinn til Nor­fjar­ar.


Br˙in ne­an vi­ MelbŠ, yfir Lambeyrarß.


Lambeyrarß og Nor­fjar­arvegur.


HÚr er komi­ ˙tß Mjˇeyri, a­ lei­i EirÝks Ůorlßkssonar sem var tekinn af lÝfi Ý sÝ­ustu aft÷ku ß Austurlandi ßri­ 1786. Frßs÷gn af aft÷kunni og tildr÷gum hennar er Ý 1. bindi Eskju, einnig Ý ßrbˇk Fer­afÚlags ═slands 2002, bls. 167


Steinn ß lei­i EirÝks


Ysti hluti Eskifjar­arbŠjar, handan MjˇeyrarvÝkur. Ůarna eru lÝka m÷rg ßhugaver­ g÷mul h˙s sem ver­a vonandi sko­u­ seinna.
Rau­a h˙si­ (sem mest ber ß fyrir mi­ju) heitir Randulffssjˇh˙s, byggt 1890, Ý eigu Sjˇminjasafns Austurlands.


Eftir sko­unarfer­ina var kaffi og tertur ß Mjˇeyri hjß Berglind og SŠvari. Ůau reka ■ar n˙ fer­a■jˇnustu af myndarbrag






Hilmar les upp˙r Eskju.


Eskja er bygg­asaga Eskifjar­ar Ý 5 bindum, tekin saman af Einari Braga rith÷fundi, sem er fŠddur og uppalinn ß Eskifir­i. Eskja var gefin ˙t vi­ 200 ßra kaupsta­arafmŠli Eskifjar­ar.


Hilmar var me­ nokkur g÷mul pˇstkort frß Eskifir­i. Saltfisk■vottur vi­ Grjˇtß




Mjˇeyri og Hˇlmatindur


Fj÷lskyldan ß Mjˇeyri, SŠvar, Anton Berg og Berglind


Ůessa v÷ggu smÝ­a­i SŠvar handa syni sÝnum. Hann er n˙ vaxinn upp˙r henni. SŠvar hefur veri­ lei­s÷guma­ur hreindřravei­imanna


Mjˇeyrin kv÷dd ß fyrsta vetrardag. SÚr til Eskifjar­arhei­ar.

Minnt er ß myndasafn Helga Gar­arssonar ■ar sem me­al annars eru myndir af g÷mlum h˙sum ß Eskifir­i.
Smelli­ H╔R til a­ sko­a ■a­.

Til baka